Vintastisk
Valravn – Zinfandel
Valravn – Zinfandel
Primotivo klonen slår til igen…
Valravn Zinfandel fra Sonoma er ren nydelse og 2017 er et super år. Duften har blåbær, kirsebær og cola noter. Smagen er fyldt med mørke bær, svedsker, bagte blommer og lidt krydderi og god tannin.
Zinfandel er bedst kendt i Danmark som Primotivo, som er den mest populære i danskernes indtag. Dog er det den lidt billigere afdeling den store mængde befinder sig i, men er du glad for druen og vil have en ny, bedre og mere delikat oplevelse er her muligheden.
Denne Zinfandel står ren i flasken og er en del af en super serie som også byder på Pinot Noir, Cabernet og Chardonnay.
Valravn i Sonoma County er ejet af Baron Ziegler og har Rob Fischer som vinmager. Valravn er en del af Banshee Wines som ejer flere labels fordelt over både Sonoma, Oregon og Washington State.
Druerne bliver håndplukket fra 3 forskellige vingårde i Sonoma fra stokke der i gennemsnit er omkring 50 år gamle. Udover dette ligger den 9 mdr. på fade af både fransk og amerikansk eg (10 % nye fade).
Vi befinder os North Coast regionen tæt på Stillehavet i det nordlige Californien. Sonoma County er en af de store spillere på det Californiske marked og “lillebror” til Napa Valley, selvom flere og flere søger i retning mod Sonoma, da Napa efterhånden er fyldt op og priserne er derefter.
- Druer: Zinfandel
- Type: rødvin
- Område: North Coast – Sonoma
- Alkohol: 14,8
- Årgang: 2017
- Diverse: håndplukket og fadlagret
Få svar på dine spørgsmål
Hvad koster leveringen?
Leveringen koster fra 69 kr. og op - alt afhængig af vægten. Din leveringspris regnes ud i kurven.
Hvor hurtig kan vinen leveres?
Standard levering tager typisk mellem 1-2 dage. Du har også mulighed for at hente vinen i Herslev samme dag if. aftale