Om os
Vintastisk har siden 2021 været at finde i den lille hyggelige landsby Herslev der er beliggende ved Roskilde Fjord.
Her bliver firmaet drevet af undertegnede med hjælp fra gode kræfter. Gennem det sidste år har vi kæmpet for at komme ind på markedet, som allerede har en masse gode udbydere af vin i meget forskellige kvaliteter.
Vi har valgt USA som Vores Vinland, da vi ikke mener at amerikansk vin får nok anerkendelse herhjemme i forhold til de traditionelle lande såsom Frankrig, Italien og Spanien.
Oversøisk vin, som er vine udenfor Europa, er i Danmark domineret at billigere produkter fra bla. Australien, Sydafrika, Chile, Argentina. Man kan godt finde vin fra USA på hylderne rundt omkring, men mange gange får man indtrykket af, at butikkerne blot har det for at kunne sige at de naturligvis også har vin fra USA.
Det er derfor blevet vores mission at ændre dette og give Jer kunder et indblik i hvad vin fra Verdens 4. største vinland har at byde på.
Vi har valgt at sælge vine der importeres fra vores samarbejdspartnere i USA, hvor vi køber ind på den amerikanske vestkyst i Californien, samt Oregon og Washington State.
Vores vine er sammen med vores samarbejdspartnere nøje udvalgt, ligesom vores import partner har ene forhandler rettighed på mange af produkterne.
Dette bevirker at du ikke finder vores vine i supermarkeder og i alle mulige vinhandlere rundt om i landet.
Vi ligger høj vægt på kvalitet og forhandler derfor også kun vin i den ”bedre ende”, og undgår at blande os i kapløbet om konsum kunderne der ønsker kvantitet frem for kvalitet.
Vi står 100 % inde for vores produkter, har prøvesmagt hver og en og elsker dem alle. Hvis vi bliver tilbudt nye produkter som vi ikke helt synes rammer kvaliteten kommer det ikke ind i vores sortiment.
Da vi ikke forhandler flere hundrede produkter, vil det også sige at vi kender vores produkter og kan stå på mål for at vi rent faktisk har og fortsat smager ALLE vores produkter løbende.
Større virksomheder såsom supermarkeder og store vinhandlere som har flere 100 (og ja måske 1000 produkter på hylderne) vil jo naturligt nok ikke have mulighed for at kende alle deres produkter til bunds, selvom de til tider måske kan give indtryk af dette når kunderne spørger.
Vi møder vores kunder i gulvhøjde og går efter Kvalitet frem for Kvantitet, og vi er 100 % sikre på at i vil kunne smage forskellen.
Gennem vores samarbejdspartnere i USA har vi samtidig fået mulighed for at hente enkelte spiritus produkter fra USA, Mexico og Den dominikanske Republik, som også indgår i vores sortiment.
Så vi håber i vil være med på at bruge ”lidt mere” for at få ”meget bedre”, om det så passer til jeres hverdag, weekend, fest og gaver er op til jer.
Vi står ihvertfald klar til at vejlede jer og pakker pænt ind hvis i ønsker dette.
Håber at se hilse på jer i showrooemt eller på nettet, I er alle velkomne.